Nærvær gennem relationel meditation

CIRCLING.dk

HVAD ER CIRCLING?

Øvelser i relationelt nærvær

Circling handler om at bringe vores nærvær, livsenergi og sårbarhed ind i kontakten med et andet menneske eller en gruppe. Gennem circling træner vi vores sensitivitet og empati, bygger kapaciteter til bedre at forstå vores egne og andres impulser, begynder at stole på vores intuitioner og lærer at kommunikere vores grænser og længsler mere tydeligt.

HVAD SIGER DELTAGERne?

5/5
Det kan måske siges ret enkelt. ManuVision åbnede for min krop og nervesystem. Men jeg havde stor besvær med at bringe den sårbarhed med ud i mine relationer og i mit møde med verden.

Da jeg første gang satte mig i cirklen til Circling landede alt mit arbejde med at åbne kroppen for alvor i mit nervesystem og jeg fik et rum at træne min kropsbevidsthed, min åbenhed og min sårbarhed i - alt sammen noget jeg havde lært på min uddannelse som kropsterapeut.

Circling var mit missing link til at sætte alt dette i relation og for alvor turde træde ind i livet med hele mig / det er den største gave jeg har givet mig selv og en uundværlig videreudvikling af alt min Kropsterapi.
Ida Sand
5/5
Circling er for mig en meditativ relations praksis, hvor der er et konstant fokus på at skabe et stærkt nærvær i mig selv og mærke hvad der sker kropsligt, følelsesmæssigt og tankemæssigt i mig samtidigt med, at jeg retter min opmærksomhed mod et andet menneske og forsøger at opleve hvordan det er at være i dets verden og dele hvad der sker i mig når jeg gør det.

For mig er det også det der er brug for i arbejdet på briksen og her er Circling blevet en virkelig vigtig praksis, hvor jeg kan træne og udvikle nogle af de vigtigste evner som kropsbehandler; indføling, relationskabelse, kunne blive ved sansningen, og guide klienten til det, inden der fortolkes og inden det bliver vurderet som godt eller skidt, behandle fra det sted hvor man ikke ved noget og i stedet fokuserer på det der er og give det plads og mulighed for at udfolde sig.
Morten Christoffersen Bolø
5/5
Jeg ser cirkling som en virkelig effektfuld og lærerig praksis til bl.a. at opdage hvordan vi fungerer i relationelle dynamikker, og til at træne evnen til at italesætte og ændre disse dynamikker til det bedre.

Jeg oplever at Peter i sin måde at facilitere cirkling er et levende udtryk som er i stand til at demonstrere den praksis han guider.
Bjørn Ulddal
5/5
Circling kan bringe store indsigter og gøre os meget mere klar over, hvad der vibrerer imellem os. Peter faciliterede en workshop for til den årlige samling i et netværk, som jeg er en del af. Peter er verdensklasse i at facilitere. Hans ro, balance, indlevelse og visdom er forbilledlige.
Nicolai Tillisch

CIRCLING LEDERE I DANMARK

Peter Munthe-Kaas

Camilla Bruun

Lærke Inanna Trunjé

Anežka Marie Sokol

Mareike Christensen

Einar Boson

Sarah Warny Berg

Johannes T. Jensen

Viola Faye Ellehammer Dasseville

Mateusz Jędrzejewski

Peter Munthe-Kaas

Peter stødte på Circling in 2015, blev certificeret i 2016 og har siden dengang været med til at opbygge et miljø omkring Circling og Authentic Relating i Danmark. Peter har jævnligt holdt Circling Immersions hvor man kan blive introduceret til dybderne af praksissen og har været med til at certificere en lang række danske undervisere på Circling Europe’s SAS træning.

Han var en af initiativtagerne til den danske Authentic Relating Festival, der blev holdt årligt fra 2016-2021 og er medstifter af Relational Spaces, der i 2021 blev etableret som det første center for relationel praksis i Europa.

Camilla Bruun

Camilla stødte første gang på circling i 2017 og har siden været nysgerrig på, hvordan circling kan skabe nærvær og heling mellem mennesker, Både når vi har det let og svært, med os selv og med hinanden.

Camilla er certificeret hos Circling Europe i 2021. Hun er uddannet psykolog og har praksis i København, hvor hun bruger mindfulness-baseret terapi som metode.

Lærke Inanna Trunjé

Lærke Inanna forelskede sig i circling i 2016, og blev certificeret circling facilitator i 2017 og har faciliteret workshops lige siden. Hun er optaget af, hvordan vi kan bringe mere nærvær, liv og autenticitet ind i vores liv og relationer.

Hun faciliterer jævnligt workshops, som du kan læse mere om på hendes hjemmeside og på hendes facebookside, hvor nye workshops løbende annonceres.

Lærke arbejder til daglig som holistisk orienteret psykolog, kropsterapeut og spirituel mentor.

Anežka Marie Sokol

Dusinvis af små tanker og følelser løber gennem hovedet og kroppen i enhver interaktion. Anežka mødte Circling med en baggrund inden for mindfulness – og netop det at Circling åbnede op for at bringe mindfulness ind i vores relationer, fangede hendes interesse. Efter at have deltaget i Authentic Relation Festival og forskellige Immersions i nogle år, uddannede Anežka sig til Circling-facilitator hos CIrcling Europe i 2020. Kombinationen af Circling og mindfulness ledte hende også til at bruge tre måneder hos Monastic Academy hvor hun fordybede sig i personligt lederskab, zen-buddhisme og menings-krisen. 

Udover at facilitere Circling – både som workshops og retreats – arbejder Anežka som relationscoach og med skilsmisse-ceremonier & breakup-ritualer for at bringe mere harmoni og overskud ind i vores relationer. Hun har en baggrund som gymnasielærer, kemiingeniør og projektleder. 

Mareike Christensen

Mareike stødte på circling og authentic relating i 2018 og har siden været fascineret af hvordan kontakten til andre kan se ud når man tillader alt hvad der foregår i en selv og andre. Hun har i 2021 taget Circling Europe’s Circling & Surrendered Leadership uddannelse og er siden begyndt at lede Circling i Relational Spaces i København. Der afholder hun også workshops med fokus på intimitet, leg og konflikt transformation. Mareike er også ved at uddanne sig i integral psykoterapi.

Einar Boson

Da Einar fandt Circling for en håndfuld år siden var den en fortsættelse og fordybelse af hans udforskning af meditationsteknikker og i Circling fandt han sit hjem. Han er certificeret Circling leder fra Circling Europe og assisterer nu underviserne på Circling Europe’s SAS uddannelse i Danmark.

Einar arbejder som kropsterapeut og Circling er for ham endnu et redskab til at fordybe kontakten med kroppens intelligens, og til at udvikle den. Han bruger meget af sin opmærksomhed på at finde ud af, hvordan intuition, krop og intellekt kan arbejde sammen, i stedet for at skændes med hinanden. Einar leder regelmæssigt Circling i Relational Spaces, som han var med til at stifte i 2021. Han leder også nogle gange i Malmø, i det nyligt etablerede “Nära”.

Email:einar.boson@gmail.com

Telefon:(+45) 42 36 37 91

Sarah Warny Berg

Sarah blev certificeret circling facilitator i 2020 og har siden faciliteret circling i Relational Spaces og på en række festivaller. Sarah oplever, at circling har bibragt hende en langt større kapacitet til at være med hele spekteret af følelser hos sig selv og andre. Som facilitator forsøger hun derfor også at holde et rum, hvor vi kan mærke, hvad der rent faktisk sker mellem os og være undersøgende på, hvad det åbner op for af forståelser omkring os selv og hinanden.

Oprindeligt er Sarah uddannet antropolog og har certificeringer i familiebehandling og konfliktmægling. Hun har sin egen virksomhed Klogere Sammen, hvor hun bl.a. afholder workshops for virksomheder, som handler om at skabe forståelse og samhørighed iblandt de ansatte.

Johannes T. Jensen

En af de tre mest afgørende begivenheder i mit liv skete i September 2015. En fredag aften, træt efter en hård arbejdsuge, lå jeg på en madras og grinede. Jeg grinede og grinede hele aftenen, helt nede fra maven af, spontan kærlig uskyldig latter. Noget jeg ikke havde prøvet siden jeg, som 8 årig, holdt op med at grine naturligt.

I 32 år havde jeg ikke grinet rigtigt! Sarkastisk grin, hoverende grin, skamfuldt grin, forskellige grin jeg havde lært fra de voksne, havde der været rigeligt af. Men det slip jeg nu mærkede og den følelse af frihed og fred der fulgte med var så helende, at komme i kontakt med, og så overbevisende i sin kraft, at jeg så mig selv tage en beslutning der kom til at ændre mit liv fuldstændigt.

Fra nu af ville jeg KUN gøre hvad der mærkedes rigtigt. Jeg ville ikke længere lade mig styre af burde/burde ikke, eller lade mig dominere af andres dagsordener. Koste hvad det koste vil. Guds vilje ske.

Men det var en svær opgave jeg var kommet på. Jeg anede ikke hvordan man gjorde. De voksne jeg havde omkring mig i min barndom, havde i deres uvidenhed frataget mig det fineste instrument, hvert menneske bliver født med, til at navigere i livet: Mit indre kompas. Min indre autoritet.

Så de næste år fumlede og famlede jeg, snublede, slog mig, og brændte mig noget så gevaldigt. Jeg gjorde venner og bekendte kede af det og vrede. Jeg mistede mit arbejde, min lejlighed, min kæreste, og kom til at skubbe store dele af min familie fra mig. Men jeg blev ved. Jeg måtte blive ved. Jeg kunne ikke andet end at holde ud: Uafbrudt følge hvad der mærkes rigtigt!

Langsomt voksede tilliden til den nye måde at navigere på. Langsomt, langsomt, så det ud til at virke. Pludselig mærkede jeg fx grænser, eller mæthed i eksistentielle behov, hvor jeg før intet mærkede. Andre måder at være på, spirede frem som små sårbare væsener. Frem voksede muligheden at være kærlig. Ikke på en selvopofrende måde. Ikke på en kalkuleret måde. Men fra et selvkærligt sted. Et sted der stadig føles nyt og sårbart for mig. Og som samtidig føles enormt stærkt.

Det er hvad jeg ønsker mere af. Derfor Circler jeg: I Circling oplever jeg at blive bedre til at elske.

2007 – 2014 i træning hos Jes Bertelsen (Mindfulness og Dzogchen).
2015 – 2022 i konditionering hos Roger Castillo (Nondual Nondoership/Authentic Living).
2021 og 2022 far til to piger.

Jeg circlede første gang i 2016 men blev først rigtig bidt af det i 2020. Jeg er nu i gang med certificering hos Circling Europe.

Viola Faye Ellehammer Dasseville

Hvad sker der med den menneskelige organisme når jeg tillader at stå med hele mig i mellemrummet og lade feltet folde sig ud i mig, og mellem os?

Viola Faye er som kunstner og facilitator interesseret i ’kunsten at være med’. 

Circling mødte hun første gang i 2020. Siden har det været et transformerende laboratorie hvor indre landskaber inviteres op til overfladen, og alkymiseres i mødet med verden.

Viola oplever Circling som et evigt fascinerende praksis-rum hvor det at være menneske i al sin komplicerede enkelthed og mangefacetterede livfuldhed kan få lov til at folde sig ud. 

Folde sig ud i et tempo hvor man virkelig kan få lov til at smage på oplevelsen og lade nye måder at være i verden på tone frem.

Viola er uddannet Circling og Breath-work facilitator, i Familieopstilling & Systemisk Opstilling, og på Glasgow School of Art. Hun har faciliteret i både Danmark og Skotland, og leder både på dansk og engelsk. 

Mateusz Jędrzejewski

Mateusz works as a Holistic Practitioner and focuses on modalities based on touch, breath, mindfulness, and inquiry. He recognizes the intelligence of the body for self-healing and the significance of how developmental trauma shapes our personality structures. His training includes BioDynamic Breathwork and Trauma Release, Myofascial Energetic Release bodywork, Compassionate Inquiry by G. Mate, and Circling. He is passionate about dancing, the integration of spirituality and contemporary psychology, expanded states of consciousness, and has recently rekindled his old passion for boxing.

In addition to individual work with clients, he regularly hosts workshops and retreats for groups in the fields of Circling, Breathwork, free dance, and Authentic Relating. You can find the calendar with all upcoming events on his website.

The most common issues he supports clients with are stress, anxiety, developmental trauma, and chronic pain or tension.

If you are interested in his work, you can book a free online 30-minute inquiry session through his website.

Hvor kan jeg prøve Circling?

Som du kan se ovenfor er der en del Circling ledere i Danmark og mange holder deres egne arrangementer rundt om i landet. Du kan kontakte den enkelte facilitator for mere information om deres events. 

Mange Circling events bliver også opslået i facebook gruppen: 
Circling Community Denmark

 

KONTAKT

For mere information om circling og events i Danmark kan du skrive til: peter@munthe-kaas.dk